Biblioteket

BIBLIOTEKET

Jeg er ved at blive gammel; jeg genkender ikke mig selv. Det har altid tiltrukket mig, dette billede af alderdommen: den gamle mand og den unge pige. Jeg ved ikke hvad det minder mig om, en forbrydelse, måske, eller naturen; naturens brutalitet og vold, dens uskyld. Man ved ikke hvem der er den skyldige, ham der sidder på stolen, eller hende der sidder på ham, på skødet, i en udringet, sort selskabskjole.

Den hvide hud og det gamle ansigt, rynket og groft, der hviler mod det nøgne, unge bryst.

De faste, lyse bryster der bliver løftet op af en stram brystholder. En perfekt bue. Halsens og brysternes hvide bue; hvor står det gamle ansigt godt til den glatte hud. Han hviler. Han er glad. Han sidder på en stol. Hun sidder på hans skød; han hviler hovedet mod det hvide bryst.

De er til fest. Sidder i et afsides rum, et lille bibliotek med svag belysning. De hører lydene fra festen gennem væggen: stemmer, latter, glas som klirrer. Hun holder sin højre arm om hans skulder, trækker ham ind til sig; han presser munden mod det ene bryst. Der er et spejl på væggen. Hun har bundet håret op i en hale eller pisk som slår når hun snakker eller går: