Traumernes økosystem

Jeg ser rigtig mange film. På en helt almindelig hverdag i livet kan jeg fint nå at se måske tre film, hvilket primært skyldes, at jeg sover dårligt og at min koncentrationsevne efter et langt liv i elendighed i bedste fald er mangelfuld. Min arbejdsdag er slut omkring klokken ti om formiddagen, og hvis man synes, at det lyder skønt, så skal jeg hilse jer at sige, at der er rigtig meget dag tilbage, indtil det igen bliver legitimt at gå i seng.

Heldigvis er min hukommelse også mangelfuld, hvilket er belejligt, når man efterhånden har gennemført alle streamingtjenester, for så kan man se filmene igen uden rigtigt at kunne huske, hvem morderen var. Bortset fra i Seven. Gwyneth Paltrows hoved i den kasse glemmer man aldrig.

For alligevel at kunne afskrive min arbejdsdag på sofaen som, ja, en form for arbejdsdag, er jeg begyndt at operere med temaer, når jeg ser film. Så kan jeg holde eksempelvis ’psykotisk torsdag’, hvor jeg først ser Donnie