At danse med armene over hovedet

”Der er en Hemmelighed bag en Feuilletonists opgave: det må bestandig se ud, som om han snublede over sine emner på Gaden, se således ud, thi det gør det ikke. En Feuilletonists Arbejde består hverken i at læse, studere eller tænke meget – han må bestandig se meget.” *

Det er den første onsdag i september, og jeg har aftalt med Martin Kongstad, at vi skal gå en tur rundt om søerne. Der er 6,4 kilometer og ifølge en blog for gangentusiaster, tager det cirka halvanden time, hvis man holder et pænt moderat tempo. Vi skal mødes kvart over ni foran Bordings Friskole, hvor han skal aflevere sine børn. Ti minuter senere kommer Kongstad halsende på sin cykel. Han er iført træningstøj, og slår mig umiddelbart som langt mere ungdommelig - ligefrem friskere - end på pressebillederne, som har cirkuleret landets dagblade den sidste uges tid i forbindelse med udgivelsen af hans nye roman Fryser Jeg.

»Jeg havde glemt, at de allerede skulle møde klokken otte.«

Vi krydser flydebroen.

»Lad os hellere drikke kaffe«.

Det er stadig varmt nok til at sidde uden for den Franske Café. Herfra er der både udsigt til metrobyggeriet, som ligner en ol