Sjælen er et hærværk

»…Min angst må forløses i længsel

og i syner af rædsel og nød.

Jeg har længtes mod skibskatastrofer

og mod hærværk og pludselig død.«

Strofen fra Tom Kristensens digt Angst, der er at finde i Hærværk, er som en poetisk profeti. Et skæbnedigt, der forudaner romanens udvikling mod hærgende ødelæggelse. Mod undergang.

Hærværk er den indlevende skildring af litteraturkritikeren Ole Jastraus deroute i ubønhørlige detaljer. Alkoholisk og eksistentielt. Jastrau er stadig fungerende samfundsborger, da vi indledende møder ham i hans 4-værelses herskabslejlighed på Istedgade sammen med konen Johanne og deres søn Oluf. Men uroen har allerede et fast tag i ham; eksistensen er i skred, må helst beroliges, beruses. Helst bedøves. Alt sættes uigenkaldeligt over styr, kone, barn og arbejde, da kaos belejrer boligen i skikkelse af den knoklede og grove digter og dranker, Rimbaud-figuren Steffensen, som både fungerer som idealisering for og spejling af Jastrau.

Viljeløst, som et vrag uden modstand, glider Jastrau ind i hærværket – næsten i en følelse af befrielse.

Drukkenskabens dobbelthed