Murakami på det store lærred

Enhver, der har læst en bog af Mario Puzo – forfatteren bag Godfather-trilogien – ved, at det ikke nødvendigvis kræver en fantastisk bog at lave en fantastisk film, og omvendt er det knap nok en sensation, når en filmatisering af en stor roman ikke bliver til en stor film. Nuancerne i bøger, der ikke lever af et dramatisk plot, men af stemninger, sprog og personkarakteristikker, forsvinder ofte og efterlader oppumpede, endimensionelle strandvaskere, der ikke er lavt så god som den film, man selv ville have lavet.

Derfor må det også være sin sag at filmatisere Haruki Murakemis bøger, og det er måske derfor, at det først nu sker med en af hans større bøger (enkelte mindre noveller og lignende er blevet filmatiseret før), nemlig hans mest sælgende bog, Norwegian Wood, der er den melankolske kærlighedshistorie om en japansk mand, der ser tilbage på en kærlighedsaffære i hans ungdom i 60ernes studenteroprør i Tokyo, om det at blive voksen, tage svære valg og kærligheden, der jo som bekendt aldrig er nem, »sikre steder eksisterer ikke, og kærlighed er aldrig virkelig uden betingelser«, som New York Times skrev i deres