Kunst og tale: Om hvorfor kultur er så forbandet vigtigt

Kloge forskydninger blev registret i nogle af sidste uges begivenheder. Især via sproget. I kulturen. Satsninger og blottelse, ærlighed og skønhed. Torsdag var der konference på Kunstakademiet på Kgs. Nytorv. Critical Practice and Experimentation var overskriften og publikum var kuratorer, kunstnere, kunstkritikere etc. Formatet var en serie klassiske foredrag med/uden powerpoint og striben af talere dryssede med stjernestøv: Irit Rogoff, Carles Guerra, Lars Bang Larsen og Anselm Franke. Det var tørt og godt. Indholdet var absolut eksperimenterende, formatet ikke. Men det der blev sagt, var langt hen af vejen værd at lytte til. Her skal især kurator og kritisk teoretiker Irit Rogoff fremhæves. Fordi hun fremskrev risikoen som vigtig metodisk redskab. Med fokus på altid at udfordre og flytte på sin praksis mindede hun om at lade værket udfolde sig ukontrolleret og med råderum for knopskydninger - dvs. der skal være mod til at tabe kontrollen og tillade risikoen ved det generativt opståede. Hendes stemme er både andægtig og sensuel. Hendes pointer er klare og har ikke ændret sig synderligt de sidste mange år. Men gentagelse er heller ikke en dårlig ting – så længe man he