Bogen Lana Del Rey burde læse
Born to die. Sådan synger Lana Del Rey og ligeså skæbnebestemt dedikeret er komponisten Adrian Leverkühn til den musikalske kunst, i Thomas Manns mesterværk Doktor Faustus fra 1947. Bogen er netop udkommet i en genudgivelse hos Gyldendal, med et lettere forvirrende forord af Ursula Andkjær Olsen. Leverkühn er ikke født til at dø, men til at være genial og naturligvis har dette svirrende talent en afgrundsdyb skyggeside, som gør hans liv tragisk.
Der er faktisk en vis lighed mellem det 19. og 20. århundredes tyske kultur, som Thomas Mann på fornemste vis beretter om i Doktor Faustus, og så vor tids globaliserede amerikanske populærkultur, der producerer visse sygelige idealer og tvinger det ene ikon efter det andet, til at gå til grunde i hovmodig berømmelsestrang, stoffer og sjælelig uro.
Geniets skæbne
Hos den tyske mesterforfatter Thomas Mann er det dog de ypperste, finkulturelle lag i den europæiske åndstradition, som driver den unge Leverkühn ud i en dæmonisk, erkendelsesivrig søgen efter skønhed, sandhed og guddommelighed. Han skal både indhente oplysningstidens tyske idealister og de klassicistiske romantiker
