Avantgardistisk afstikker #1

Engang imellem falder man over noget musik hvor man, selv som hardcore inkarneret musiknørd og pladesamler med neurotiske tendenser til at proppe genredefinitioner på alt, må give op. Det er en sjælden tilstand for den førnævnte race, og det efterlader dem enten i dyb apati eller i en tilstand af sjælden, henført fascination, alt efter om musikken falder i deres smag. Disse genreeksperimenter er sjældent for sarte eller utrænede ører, og når derfor endnu mere sjældent længere end til vinylkasserne i pladesamlernes mørke huler.

Det er denne artikelseries erklærede formål at fremdrage nogle af disse perler fra absurditeternes dække, og præsentere dem for et større publikum. Nogen egentlig definition kan det blive svært at finde frem til, men der skal om ikke andet gøres et forsøg på at give en fyldestgørende beskrivelse.

For at begynde på toppen, er omdrejningspunktet for nærværende artikel det engelsk/finske ensemble Grumbling Fur (GF) og deres debutplade Furrier der netop er udkommet på cd og som er på vej på vinyl. First things first, som man siger. Undertegnede støtte først på GF under et af de rutinemæssige tjek af yndlingspladeselskabernes hjemmesider,