Nyliberalismen er en machoideologi
Der er intet nyt i det, Amalie Lyhne skriver i sit debatindlæg i Politiken søndag den 13. april. Bogstaveligt talt. Hverken den konkrete omstændighed, at det er okay for kvinder at gå hjemme med børnene – hvis ellers familien har råd – eller den påstand, at dette er noget nyt. Der er ikke tale om noget nyt kvindeoprør.
Der er tale om en balancegang mellem familiehensyn og personlige ambitioner, som tilsyneladende for mange kvinder er ved at tippe i retning af familien som første prioritet. Fint nok. Men at tidens liberalister vil prædike hensynet til mennesket over systemet i ligestillingshenseende samtidig med, at de lystigt tamper løs på de grupper af mennesker, der i en krisetid står udenfor arbejdsmarkedet, er hykleri, ligesom det i sidste ende er udtryk for det grundlæggende reaktionære verdenssyn, de står for.
Der er intet nyt og intet oprørsk ved tanken om moderskabet som kvindens primære mission i livet. Der er intet nyt og intet oprørsk ved en velstillet kvinde, der beslutter sig for at trække sig helt eller
