sorter efter :

Alle (275)  /  

Der er sgu også neon i min bog

( Andreas Eckhardt-Læssøe / 04.01.2013 )

PRINT ARTIKLEN       DEL PÅ TWITTER       DEL PÅ FACEBOOK

Amalie Laulund Trudsø udgiver d 4. Januar sin debutbog Koordinater. En bog der handler om at flytte til København, blive voksen og gøre byen til sin egen. ATLAS har mødt hende i Humlebæk, hvor de begge er vokset op, har gået i skole, er flyttet fra og er taget tilbage til for at fejre jul.

 

Jeg sidder i caféen på Louisiana i Humlebæk, det er 26. December, klokken er 12, solen skinner på Øresund udenfor, og der er allerede godt fyldt op af kaffedrikkere og frokostspisere.

»Det er enormt essentielt for mig at komme væk fra byen, det kan være en nødvendig pause at komme ud og få noget natur.«

Jeg sidder sammen med Amalie Laulund Trudsøe, der d 4. Januar udgiver sin debutbog Koordinater. Bogen består af 60 korte tekster, der alle sammen er navngivet efter en gade i København. Den første tekst hedder Øster Søgade, og det er også dér hun flyttede til fra Humlebæk.

»Bogen er ikke skrevet på et 1-1 biografisk stof. Den handler om de erfaringer, jeg gjorde mig i forbindelse med at flytte til København. Teksterne er startet med en række nedslag, men på et tidspunkt tog teksterne selv over og begyndte at generere flere tekster. Formen og strukturen fik teksterne til at køre derudaf, og det der dukkede op var en erfaring af, at et sted ikke bliver ægte for én, før man har nogle relationer eller minder man kan koble til stedet.«

»Da jeg lige var flyttet, sad jeg hjemme i min lejlighed og følte, at livet var noget der blev levet ude rundt omkring mig. Det tog lang tid, før jeg følte, at byen var min egen. Det skete først tredje gang, jeg kom tilbage til f.eks. Tomsgårdsvej, og havde en følelse af, at det ikke bare var et geografisk sted, men også var et sted rent mentalt.«

Det er et mentalt bykort med 60 røde prikker, der har givet anledning til titlen Koordinater. Men koordinater kan også ses som nogle mentale koordinater i en vigtig periode i mange menneskers liv. Den periode hvor de flytter hjemmefra, og lærer at stå på egne ben. Minderne er hængt op på et skelet af vejnavne, steder som mange mennesker har et forhold til, og som derfor påvirker læsningen enormt.

»Jeg håber, at læseren kan læse bogen og tage sine egne minder fra Tomsgårdsvej, Nordre Fasanvej eller Elmegade med ind i læsningen, og at det vil berige bogen. Det er dejligt, hvis bogen også kan møde andre menneskers tilhørsforhold til gaderne, så der kan opstå en genkendelighed eller identifikation. Nogen har måske haft et lykkeligt øjeblik der, hvor der i bogen beskrives en sorg. Men det er jo bare godt og kan forhåbentlig være med til at inkludere læseren.« 


Københavnerpoesi 

Bogen starter med et citat af Otto Gelsted, der lyder: »Jeg vil forære dig alt det skønne, jeg ser. Jeg vil skænke dig København.« Derved skriver bogen sig også ind i en lang tradition af Københavnerlitteratur.

Jeg spørger Amalie, hvilke tanker hun har gjort sig om at skrive sig ind i den tradition, som også indeholder meget af 80’er litteraturen med beton og neon.

»Jamen, det gik op for mig virkelig sent. Da min redaktør sagde til mig, du skriver dig også ind i en tradition med det her tema, blev jeg faktisk helt overrasket. På den ene side bliver jeg beæret og ved ikke, om jeg kan leve op til det. På den anden side er alle os, der har gået i folkeskole i 90’erne og starten af 00’erne, jo blevet slæbt igennem netop 80’er lyrikken med Strunge og hvad ved jeg. Vi bliver nok lidt afskrækket af det. Men jeg har ikke søgt nogen specifik byæstetik i den her bog, mest af alt har jeg nok tænkt på byen som et landskab. Der er utrolig meget lys i min bog, utrolig mange træer og i det hele taget meget natur.«

F.eks. lyder det i teksten Sankt Hans Torv: »Og her sidder jeg så en forsommermorgen, på den lille bakke af brosten med de revner, der er mellem brostenene, revner, som måske er jord og sådan viser, hvordan København også findes under stenene.« (Citat fra bogen)

Her er byen ikke kun noget, der findes på gadeplan. København er også den jord stenene ligger ovenpå, og byen stikker dybere end overfladen.

»Det er små sprækker af natur, som er vigtige for mig, som en modsætning til beton og mursten. Men altså, der er sgu også neon i min bog.«

 

Henslængt poppet og intellektuelt

 »At opdage, at der indeholdt i tanken om et andet menneske er så mange dele af en selv, at jeg og du opløses i hinanden. At det faktisk kun er det ydre, man kender til, men til gengæld også bryder sig helt enormt godt om: den slidte, lyse cowboyjakke, en sort hat over det, der minder om pandehår, det røde tørklæde om halsen.« (Citat fra bogen)

Sådan lyder det i teksten Nordre Fasanvej, og tonen med det henkastede intellektuelle, der står side om side med det mere letbenede eller poppede, er gennemgående for bogen.

»Det har været en nødvendighed for bogen, at der også var plads til de lidt mere tunge overvejelser ved siden af det mere letbenede, der kommer mere spontant. For mig at se handler bogen også om hele tiden at have selvindsigt. Altså på en måde hele tiden at være metarefleksiv og være bevidst om, hvordan vi fremstiller os selv. Noget jeg synes er meget typisk for os, der lever her i 2012.
Jeg tror heller ikke på en hierarkisering af oplevelser. At huske det tøj, man har på en dag, kan sætte gang i flere erindringer, ligesom dufte fx kan. Erindringer og refleksioner fremkaldes oven i hinanden.«

Det begynder efterhånden at blive svært at høre hinanden over lyden af et stadigt stigende antal frokostgæsters samtaler og den klirrende lyd af bestik mod tallerkener. Men et sidste spørgsmål bliver der tid til i anledning af den udstilling af selvportrætter, der for tiden hænger på Louisiana.

»Nej det er ikke et selvportræt. Måske er det snarere et portræt af en tid i mit liv. Jeg ville aldrig sætte lighedstegn mellem mig og jeg’et. Fx er det meget lidt handlekraftigt og kan nogle gange tale med en lillepigestemme, jeg ikke kan genkende fra mig selv. Men det er jo der, det bliver spændende, når teksten overrasker én, når man læser den igen. Så ja, måske et portræt af en tid i mit liv. En tid som mange forhåbentlig kan nikke genkendende til.«

Vi drikker vores kaffe færdig og bliver enige om, at nu er vi også klar til at komme tilbage til København. Så nu skal den sidste julefrokost bare overstås. 

mig'et ikke jeg’et. Pressefoto

Koordinator er en bog om at flytte til byen – og om at lade byen flytte ind hos sig selv. Gennem tres korte tekster, der alle har et københavnsk gadenavn som titel, følger man en ung kvinde og hendes færd i byen og de gader, der én efter én bliver en del af hendes hverdag. 

 

Titel: Koordinater

Forfatter: Amalie Laulund Trudsø

Udgivelsesdato: 4. januar 2013

Forlag: Rosinante

92 sider, 149,95 kr 

Annonce