Dødsstraf som begyndelse
De fleste dokumentarister gør alt, hvad de kan for at klippe sig selv ud, Werner Herzog gør alt, hvad han kan for ikke at blive klippet ud. Man må forestille sig, at optagelserne, den tyske mesterinstruktør kommer hjem med, ville drive enhver nyuddannet klipper til vanvid. Han stiller spørgsmål, man umuligt kan fjerne, og har næsten ingen dækbilleder. Det betyder, at Herzogs tunge, tyske accent tromler ind over alle interviewsituationer, og brutale jumpcuts markerer næsten ethvert greb i redigeringsrummet.
Men hvad der for enhver nybegynder ville være fejl, er for Herzog blevet metode. Ned i afgrunden fortsætter Herzogs fascinerende udvikling, til en af hvor tids mest iøjnefaldende dokumentarfilmsinstruktører, med provokerende mesterværker som Grizzly Man og 3D-huledramaet Cave of Forgotten Dreams.
Man må gå ud fra, at filmens titel, refererer til Nietzsches Hinsides godt og ondt: »hvis du ser længe nok ned i en afgrund, ser afgrunden også ind i dig.« Men Ned i afgrunden er ikke et rationelt filosofisk argument. For Herzog går ikke efter manden, og han går tilsyneladende ikke engang efter bolden
