Jagten på detaljen
Når man trækker de større linjer op i moderne europæisk fodbold, så er det stort set altid med et fokus på den taktiske udvikling – i de mere interessante tilfælde portrætteret som et produkt af tidens tendenser i det omgivende samfund, der præger spillestil og taktik.
Der er skrevet fodboldlekture i metermål om emnet. Men hvis vi udelader det med samfundet, kan udviklingen skitseres ultrakort:
Fra førkrigstidens WM-opstilling, til brasiliansk 4-2-4-revolution i slutningen af 50’erne, italiensk modreaktion med ”Catenaccio”-defensiv, endnu en modreaktion med hollandsk totalfodbold efterfulgt af tysk 3-5-2 med sweeper og mandsopdækning over til forskellige variationer over 4-4-2 med stringent zoneforsvar og fokus på organisationen mellem de enkelte kæder på holdet. Og så sidste nye skrig, når ultraoffensive FC Barcelona – og ved flere lejligheder vort eget danske landshold – i perioder af kampene gentænker 3-5-2-formationen, nu uden sweeper og mandsopdækning, og formår at neutralisere Real Madrid (det gælder så kun for Barça) på egen bane.
Med den taktiske udvikling på plads, kan vi undersøge hvad fodboldlekturen i mindre grad har kigget på. Nemlig den tekniske u
